Fremmedord anno 1851.

Jeg har en fremmedordbok trykt i 1851. Eller som det står på tittelbladet:

«Forklaring over de i det norske Skrift- og Omgangs-Sprog almindeligt forkommende fremmede Ord og Talemaader.

Udgivet af Mauritz Chr. Hansen, Overlærer ved Kongsbergs Skole»

Dette er faktisk langt mer interessant lesing enn man først skulle tro. En ting er at mange av definisjonene på fremmedord skiller seg fra den definisjonen vi er vant med. Alle levende språk gjennomgår endringer, og noen av dem er mer spenstige enn andre. En annen ting er at det forekommer mange gode fraser det kanskje hadde vært en idé å nylansere. En tredje ting er hele sjargongen i teksten, for eksempel at «kvinner» nesten konsekvent er omtalt som «Fruentimmere». Ganske artig.

Her er noen fremmedord som er definert annerledes i 1851 enn i 2007:

Baguette:
Ridepidsk, tryllestav.

Bande:
Selskab af Skuespildere, Musikanter af ringe Art. (I tillegg kommer den mer moderne definisjonen; Selskab, stiftet i lastværdig hensigt.)

Digital:
Fingrene betræffende. (Ikke et ord om verken 0 eller 1.)

Kiosk:
Et tyrkisk have- eller lysthus af fritstående Søiler med et Telttag over.

Kis:
Gildinger i harem. (Med andre ord evnukker. Ikke like lett å være en kul kis med den definisjonen.)

Manipulation:
En Gjenstands Behandling med Haanden, Haandgreb, Famlen.

Matrone:
Hederskone, en hæderlig Kvinde, som er til Aars. (Merk hvor mye mer respektfull denne definisjonen er – og at matronen ikke er omtalt som Fruentimmer.)

Nervositet:
Nervestyrke, Kraft, Eftertryk.

Photogen:
Lysstof.

Pique-nique:
Et Gilde, hvortil hver Deltager bidrager sin Andel i Penge eller i Naturalier. (Ikke et ord om friluft, altså.)

Pygmæer:
Fabelaktige Dværge.

Raptus:
Ran, Bortførelse med Vold, især Kvinderan. (Men også definert som det mer moderne pludselig Begeistring.)

Sabotere:
Drille (altså erte), have til Bedste.

Scenograph:
Instrument til at forfærdige perspektivisk Tegning eller Maleri.

Senil:
Bedaget.

Skaberak:
Sadeldækken, Ridedækken.

Skjærf:
Livbaand, Sværdbælte.

Spectrum:
Syn, Spøgelse. (Oslo Spektrum får en helt ny betydning med definisjon nummer to.)

Tablette:
Liden Tavle.

Therapi:
Lægekyndighet.

Trafik(ant):
Kjøb og Salg. Handelsmand.

Vademecum:
Ordret; gaa med mig! En lommebog. En Samling af Lystige historier og Indfald. (Det jeg gjerne skulle visst var hvordan noen kom på å oppkalle et munnvann etter dette.)

—————————-

I tillegg vil jeg trekke fram en del ord jeg rett og slett bare synes er snedige, morsomme, interessante osv. Kanskje noen av dem sågar burde relanseres? Her i alfabetisk rekkefølge:

Abacist: regnemester

Abderit: et enfoldigt menneske, eg. beboer af staden Abdera. (M.a.o. en parallell til molbo.)

Abroner: svinaktige mænd; vellystinger.

Abrutere: gjøre til et fæ; gjøre dum.

Abstrudere: holde hemmelig.

Accludere: vedlegge.

Adonist: urtesamler.

Æquivok: tvetydig. (Ord på Æ ble faktisk oppført under A i 1851.)

Æstimabel: agtværdig.

Aërobat: luftvandrer; grubler.

Affabel: omgjengelig; blid.

Agil: behændig; flink.

Agrionier: samling af gaader.

Amathi: uvidenhed.

Amönitet: ynde; bedagelighed.

Amotion: fravendelse.

Amphibolisk: tvetydig.

Amplectere: omfavne; gribe; antage.

Anakrise: foreløbig undersøgelse af en stridssag.

Analekter: samlinger; udvalgte stykker af skrifter.

Androphag: menneskeæder; kannibal.

Animalier: dyriske legemer; kjødspiser.

Arith(mo)manti: spaaen af tal.

Arquebusade: børseskud; henrettelse ved skud.

Arripere: tage fat; forstaa.

Asserere: paastaa; forsikre.

Assumere: antage.

Attent: opmærksom.

Attrapere: spille et pus; fange; træffe.

Autochiri: selvmord.

Avernalsk: underjordisk; helvedes.

—————————-

B:

Balbutere: stamme; tale utydeligt; vaase.

Bedlamit: daarekistelem. (Eller psykiatrisk pasient, som vi ville sagt idag.)

Bellikös: krigersk. (Er fremdeles i bruk, men jeg tar det med likevel. Et godt ord!)

Blessere: saare; støde; fornærme.

Blumist: blomsterdyrker.

Bottelere: binde i bundter.

Brio: munterhed; fyrighed.

Buvabel: drikkelig.

—————————-

C:

Cajolere: smigre for; kjæle for.

Calembourist: ordspilfræmmer.

Caliginös: mørk.

Callös: hornagtig; ufølsom.

Calmere: stille; berolige; formilde.

Capere: fatte; begribe.

Captiös: listig; underfundig.

Caute: forsigtig; varsom; taus. (Interessant med tanke på at uttalen sannsynligvis var «kåt».)

Cavade: naragtig gebærde; dum streg.

Commorere: opholde sig paa et sted.

Componaster: maadelig tonesetter; maadelig komponist.

Consvadere: raade; søge at overtale.

Contentiös: trættekjær.

Contravenere: handle imod; overtræde.

Contribuabel: skattepligtig.

Convolere: gifte sig igjen.

Coquelicot: hanekamrød. (Uttales «kok-li-ko», og dét gjør jo ordet ganske artig!)

Cotisation: fordeling af et bidrag.

Cotoyere: seile langs kysten; gaa ved ens side.

Cottabismus: dryppebad. (Snakker vi sparedusj her?)

Crispatur: krusning; kruset sukkerbagværk.

Crispinade: gave paa andres bekostning. (Etter Crispinus, som stjal et lærstykke, laget sko av det og ga skoene bort i gave.)

Cruditet: raahed; noget ufordøieligt i maven.

Culpabel: skyldig.

—————————-

D:

Dædalisk: kunstig. (Etter grekeren Daedalus.)

Dandin: et fjantet menneske.

Debankere: sprenge banken i hasardspil.

Deferent: angiver; anklager.

Depilere: borttage haar; plukke; gjøre en fattig.

Despect: foragt; vanærende behandling.

Desultorisk: fraspringende; som ikke bliver ved sagen.

Diffession: benægtelse.

Dispathi: ulighed i sindelag, følelser og handlemaade.

Dispendiös: bekostelig; pengespildende.

Droleri: pudserlighed; spøgefuld streg; løier.

Dyskolist: særling – spesielt i læremeninger.